Rydendahl Forlag er lukket

Mange tak for en fantastisk rejse de forløbne 5 år


Jeg har valgt at lukke Rydendahl Forlag, og det vil sige, at jeg ikke udgiver flere bøger, jeg tager ikke flere manuskripter ind og jeg sælger heller ikke de udgivne bøger fra forlaget længere.


Jeg har valgt at dreje nøglen om med ro i maven, for beslutningen har været undervejs i noget tid. Det er på tide at se verden fra andre vinkler og lære nogle nye ting. Ikke desto mindre er det aldrig sjovt at sige farvel til én man holder af, og som man har delt en masse oplevelser med. Men jeg har lært en hel masse, som jeg tager med mig og nu tager vandreskoene på og spadserer ud i det blå, for jeg ved, at jeg uundgåeligt vil få nogle nye oplevelser, som kan blive til læring og nye gode minder.


De bøger, som lå på restlageret er sendt retur til deres respektive forældre (forfattere) og man kan sagtens tage kontakt til dem, hvis man ønsker at købe en af de bøger, som Rydendahl Forlag har udgivet gennem årene.


Hvis der er andre spørgsmål så kan man stadig kontakte mig på info@rydendahlforlag.dk - bare ikke med forespørgsel om at få udgivet en bog. Men jeg hjælper gerne, hvis du ønsker at få hjælp til selv at udgive din bog. Dertil er du velkommen til at kigge ind i mit grafiske univers på www.rydendahl-mediegrafisk.dk og www.r-art.dk.


God vind - tak for alt


De bedste hilsner Karina Rydendahl
Tidligere kendt som forlægger ... nu "bare" selvstændig grafiker, webdesigner, bogdesigner, identitetsudvikler, kunstner og almindelig kreativ sjæl.


rydendahl-mediegrafisk.dk og r-art.dk