Beskrivelse
Hovedvejen til Himlen er både en kunstbog og samtidig en række refleksioner over de spørgsmål, man uundgåeligt vil støde på før og i et åndeligt møde med Gud.
“Livet er et stort mysterium. Nogle gange kan man få tanken, hvad meningen med det hele egentlig er. Med livet? Med mit liv og med dit? Mennesker er forskellige, og der er mange forskellige meninger om de store spørgsmål. For mit eget vedkommende har jeg oplevet Guds indgriben så stærkt, at jeg ikke længere er i tvivl om, hvad der er meningen med mit liv.” (Uddrag fra Hovedvejen til Himlen)
Med sine værker og refleksioner viser kunstner og forfatter Elin Quist det stærke møde med Jesus’ lidelseshistorie. Hun fortæller om opgøret mellem det gode og det onde. Menneskehedens møde med Kongernes Konge, mødet mellem Himlen og Jorden og Jesu Genkomst er stærkt repræsenteret i billedmotiverne.
65 værker, som overvejende er oliemalerier, er bibelske, men flere af motiverne refererer til kunstnerens og forfatterens egne oplevelser. Enkelte keramiske glasurmalerier og skulpturelle stentøjsrelieffer og tegninger er repræsenterede.
Hovedvejen til Himlen er foruden billedbeskrivelser af de mange fine malerier forsynet med hver sit emne til refleksion, ord til eftertanke samt en række bibeltekster og henvisninger til Bibelen. Ord og billeder til åndelig refleksion, hvor en kunstner sætter fokus på længslen efter mere mening i livet og forvandlingsprocessen, når mennesket kommer til tro.
Bogen udkom 5. april 2019, hvor man kunne møde Elin Quist på Art Nordic Kunstmessen.
→ Hent en læseprøve her
Elin Quist er født i 1951 og bor på Frederiksberg.
Hun er billedkunstner og uddannet keramiker i 1972.
I mange år kæmpede hun med angst, stofmisbrug og psykisk sygdom, hvilket kom til et vendepunkt, da hun i en række syn oplevede Jesus Genkomst i Himlens skyer.
Alex Wallin, Netkirken.dk –
Et liv i billeder.
Elin Quist har i mange år kæmpet imod angst, stofmisbrug og psykisk sygdom.
Vendepunktet kom, da hun oplevede et syn af Jesus Kristus genkomst på himmelens skyer.
Hun har arbejdet med sig selv i lyset af Kristus og givet udtryk for oplevelserne, i hendes fantastiske malerier. Hun begyndte at male i 1986 og nogle af hendes billeder har været undervejs i over 30 år.
Hovedvejen til Himmelen består af 65 kunstværker, men er meget mere end en kunstbog. Elin Quist fortæller åbenhjerteligt om hendes møde med Jesus lidelseshistorie. Hun fortæller om opgøret mellem det gode og det onde. Menneskehedens møde med Kongernes Konge, mødet mellem Himmelen og jorden. Jesu genkomst er stærkt repræsenteret i billedmotiverne.
I bogen fortæller Elin Quist om kampe, om Guds forvandlende indgriben og om forandringen. Hun har ikke haft det nemt og det præger ordvalg og indhold. Den største kunst kommer som bekendt af modgang og de dybeste refleksioner bliver afledt af åbenbaringer og klarsyn. Dette har Elin Quist vist til fulde i sin smukke og eftertænksomme bog. Hendes søgen efter dybe svar og hendes råb efter Kristus åbenbares side for side. Hun viser sider af sig selv, der afspejer kriser og glæde og glædens lys brænder i den grad igennem. Dette ses også i billederne og i deres mange detaljer.
Elin Quist skriver:
For flere år tilbage var jeg bange for, at andre mennesker ikke kunne li’ mig eller ikke ville acceptere mig som jeg var. Det tog livsglæden fra mig, hæmmede mig og gjorde mig usikker og ufri. Det blev faktisk til en tvangstanke: ”jamen, de kan jo ikke li dig”. Den lå hele tiden i baghovedet og begrænsede mig. Der er sikkert mange mennesker der kender den slags negative tanker og følelser, men det skjulte, indre følelsesliv er ikke noget, man taler så meget om, måske af frygt hvad andre vil tænke om én. Først da jeg fandt ud af, hvad Gud sagde om ’den virkelige frihed’, blev jeg frigjort.
Jeg begyndte at lære Gud at kende ved at læse i Bibelen, og ved at male motiver fra egne tanker og refleksioner satte jeg billeder på ordene fra Bibelen, som jeg selv har set i et syn. Og i den rejse, lærte jeg at udskifte mine ofte negative frygttanker med de altid gode fra Gud – Endelig fandt jeg mening og frihed.
Jeg tør godt udlevere mig selv nu og andre må gerne se mine karakterbrist, min mangler og svagheder. Jeg kan, uden at skamme mig, for tælle om det, jeg har gjort og stadig gør forkert i mit liv, for jeg ved, at jeg er tilgivet og elsket på trods af alt- af Gud. Men det er en livslang proces at holde fast, og jeg beder dagligt Gud om at hjælpe mig med alt det, som jeg gerne vil gøre rigtigt.
Billedet forestiller Abraham der er ved at ofre sin egen søn og får slået kniven ud af hånden. Et billede som viser den åndelige kamp og guds hånd der er på vej med udfrielse. Et motiv jeg syntes, er et kendetegn for Elin Quists liv, som søger udfrielse og får del i den himmelske herlighed.
Et sted i bogen skriver Elin Quist: “Det behøver ikke at ende skidt, fordi det begyndte skidt. Dit liv i dag er meget mere end dét der skete i går eller for længe siden…”
Dette sindelag afspejler forandringen, når Elin tillader livets og lysets stråler at bryde igennem skyerne og oplyse sindet.
Doris Ottesen, Kristeligt Dagblad (fire stjerner) –
Elin Quist er uddannet som keramiker fra Aarhus Kunstakademi i 1972. Hun begyndte med at lave keramiske glasmalerier og stentøjsrelieffer, men har siden helliget sig malerkunsten. Elin Quist fortæller om sig selv, at hun som ung blev diagnosticeret som maniodepressiv (bipolar) med angstneurose, men at hun, siden hun i 1984 blev kristen, har arbejdet sig fri af sygdommen og i dag er symptomfri uden nogen form for medicinering. ”Hovedvejen til Himlen” er således et resultat af denne vandring fra sindssygens helvede til det kristne tros- og livsfællesskabs himmel.
En takkebog, kunne man sige, for at have fået livet skænket på ny i kraft af personlig gudstro. Og som sådan vil bogen helt sikker også give god mening for de medkristne, der befinder sig i samme trosrum som Elin Quist. Et rum, hvor der både er plads til guddommelige åbenbaringer og andre former for karismatiske og spirituelle erfaringer. Der er ingen tvivl om, at disse personlige religiøse erfaringer for Elin Quist har betydet en vej ud af såvel angst, psykisk sygdom og stofmisbrug. Og læst på den måde giver ”Hovedvejen til Himlen” god mening.
Men bogen kan naturligvis også læses som et spændende indblik i en billedverden befolket af guddommelige frelsende skikkelser – engle, duer, djævle og skønne papegøjer og altid med Kristus placeret som den centrale altfavnende skikkelse. Elin Quist er på engang meget traditionel i sin gudsopfattelse og noget helt for sig selv. Bogen er klart opdelt i i alt 12 afsnit, som hver repræsenterer et skridt på frelsesvejen med titler som for eksempel: ”Længsel efter mere mening i livet”, ”Tvivl, usikkerhed og åndelig kamp”, ”Gud viser vej gennem kriser og sygdom” og ”Når der bliver kaldt på mennesker”.
Disse 12 afsnit er så igen opdelt i to til seks underafsnit med titler som for eksempel: ”En indre forvandlingsproces”, ”Tag imod tilgivelse”, ”Tilgiv andre”, ”Jesu karaktertræk”, ”Bliv fri af stress og bekymring” og ”Hold fast i Gud i hverdagen”, Trosbekendelsen og Fadervor”, Trøst og fuld beskyttelse fra Gud”, ”Tungetale”, ”Lær Guds (og satans) stemme at kende” og ”At give og leve det gode budskab videre”.
Alle 12 afsnit indledes med en tolkning af 12 af Elin Quists religiøse billeder. Der er tale om en slags myldrebilleder, som man kan gå på opdagelse i, og som kan have en svag lighed med Hildegard af Bingens visioner af den himmelske verden. Elin Quists billeder er dog langt mere naive og ligefremme i udtrykket. De er farverige, men en smule gnidrede i udtrykket. De viste billeder er i originalerne temmelig store og kommer derfor i boggengivelsen ikke ganske til deres ret, men at ”Hovedvejen til Himlen” fremstår som en smuk kunstbog, er hævet over enhver tvivl.